Som bekendt har Apple lige udsendt første betaudgave af iOS 8.1. Webstatistik hos 9to5mac viser dog, at Apple samtidig tester iOS 8.2 såvel som iOS 8.3. Det er en meget usædvanlig fremgangsmåde. Normalt gør Apple én version færdig før de går i gang med at teste den næste.

At det er 8.1, 8.2 og 8.3 der testes, i modsætning til eksempelvis 8.1.x, fortæller os at det er planlagte opdateringer, og ikke sikkerhedsopdateringer eller simple fejlrettelser, der er tale om. Det er opdateringer med regulær ny funktionalitet. Opdateringer, der normalt går månedsvis i mellem.

Hvorfor ikke bare putte hele baduljen i en og samme opdatering, frem for tre separate? Det ville man normalt også gøre - med mindre opdateringerne er relateret til ikke-lancerede produkter, som man ikke vil afsløre før tid. Produkter der er så tæt på lancering, at man pinedød er nødt til at betateste softwaren nu samtidig med at man tester den regulære software.

iOS 8.1 ved vi handler om Apple Pay-understøttelse, mens indholdet af de to andre er ukendte. Det mest oplagte ville jo være, hvis det kun var tale om iOS 8.2 og at den kom samtidig med en ny iPad sidst i oktober. Men hvor kommer iOS 8.3 så ind i billedet? Et gæt kunne være, at det var relateret til en ny Apple TV, der så kunne være klar i november. Dette passer meget godt med de seneste rygter: Apple TV skal være kommandocentral for hjemmets elektronik. En anden mulighed kunne være Apple Watch i starten af næste år. Jeg kan faktisk ikke komme på så mange andre muligheder.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.