De danske børnebogforfatter Morten Dürr, der skriver nogle rigtigt gode og til tider finurlige børnebøger, er klar med Danmarks formodentligt første ebog lavet med Apples nye ebogsværktøj, iBooks Author. Bogen hedder “De forbyttede tissemænd”.

Bogen er ikke interaktiv, men den med ibooks author kan man give ebogen et layout, som er ligeså flot og læsbart, som i den trykte bog. Lars Gabels fine tegninger kommer derfor i endnu højere grad til sin ret sammenlignet med den almindelige ebog.

"Bogen er ikke interaktiv, men for mig som forfatter, er det banebrydende, at jeg kan layoute professionelt i et program som iBooks author - uden at have forudsætninger som eksempelvis erfaringer med Indesign eller lignende.", fortæller Morten Dürr til ONX. "Ibook Author er virkelig et kraftfuldt værktøj i hænderne på folk, der vil udgive bøger til iPad med låst layout - som eksempelvis børnebøger."

De forbyttede tissemænd er historen om Konrad og Lea, som er med klassen på tur til Eksperimentariet. Men Konrad og Lea farer vild og ender i et rum med en mærkelig maskine. Når man trykker på den røde knap, sker der noget. Der kommer et stort, hvidt lysglimt og en brølende lyd. Derefter stilhed... Lea og Konrad er okay. Vistnok. Men noget er byttet rundt...

“De forbyttede tissemænd” henvender sig til børn fra 9 – 12 år som selvlæsning, 6 – 8 år som højtlæsning.