De første anmeldelser af iPad 2 er nu offentliggjort. Det er Apples sædvanlige slæng, der har fået adgang til iPad 2 på forhånd; MacWorld, AllThingsD og Engadget (plus et par stykker mere).

Her er en kort opsummering på, hvad de er kommet frem til. Generelt set skuffer kameraet, mens der er lidt delte meninger om, hvorvidt batteritiden er blevet bedre eller dårligere, hvilket vi nok skal tolke, som at den er den samme som tidligere. Til gengæld er der fuld enighed om at 2'eren er noget af en fartdjævel.

MacWorld

Se deres video-anmeldelse øverst. Du vil opleve forskellen fra den nuværende iPad med det samme du får to'eren i hånden; den er tyndere og lettere. Selvom iPad 2 er en forbedring af den originale iPad, er det det stadig kun en udvikling ikke en revolution. Kort sagt er iPad 2 med stor margin den hurtigste iOS-enhed der nogensinde er lavet.

Læs den lange anmeldelse her.

Engadget

Kameraet er dårligt til stilbilleder, men acceptabelt til videobrug. iPad 2 kunne klare imponernede 10 timer og 26 minutters non-stop videoafspilning, hvilker er mere end den oprindelige iPad. GarageBand er et banebrydende stykke software til tablets. iPad 2 er ikke bare den bedste tablet på markedet, det føles som om det er den eneste tablet på markedet.

Læs hele anmeldelsen.

AllThingsD

Kameraerne tager middelmådige stilbilleder og anstændige videoer. Batteritiden er ikke helt så god som på den første iPad, men stadig imponerende. Den er ikke crashet en eneste gang under mine test, helt ulig alle Android-tablets jeg har testet. På nuværende tidspunkt kan jeg nemt anbefale den som den bedste tablet for gennemsnits-forbrugeren.

Læs hele anmeldelsen.

The Daily har iøvrigt også en anmeldelse af iPad 2.

Scroll ned for at se kommentarer