Der er næsten ingen grænser for, hvad man kan med Philips nye geniale pæresystem. Fechtenburg som de faste læsere nok genkender her fra siden, har udviklet en app, så man kan styre pærerne med stemmen. Appen er bare et proof-of-concept, og kan derfor desværre ikke fås i App Store.

Talegenkendelsen foregår direkte på enheden, så Siri er ikke involveret. Om det giver mulighed for at man kan tale dansk til Hue, skal jeg dog lade være usagt.

Det foregår ganske enkelt ved at man først siger hvilken pære, man vil kontrollere, og derefter hvad man gerne vil have skal ske. Det kunne være at skru lyset ned til 10% eller at tænde for en pære. Man kan naturligvis også styre alle pærer samtidig.

Philips Hue er blevet en kæmpe succes, efter den blev sat til salg i Danmark. Vi almindelige bruggere nyder at kunne styre vores lys, præcis som vi selv vil, og udviklerne har fået et nyt legetøj til glæde for os andre. Philips har stadig ikke frigivet adgangen til softwaren officielt, hvorfor alt det vi ser nu er udviklet ved at føle sig frem. Så snart Philips trykker på knappen, skal vi dog nok regne med at App Store bliver fyldt med spændende apps, der øger værdien af systemet.

Philips Hue kan købes i Apple Store:
Startsæt - 1.490 kr
Ekstra pære - 479 kr
LightStrips - 669 kr
LivingColors Bloom - 669 kr

Scroll ned for at se kommentarer

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.