
En af de store danske Mac-debatsider, Macbay.dk, er blevet lukket. "Siden er lukket som følge af afgørelse truffet af Datatilsynet.", er beskeden man bliver mødt med, når man går ind på siden. Siden sommeren 2010 har Macbay været involveret i en sag ved Datatilsynet, som to tidligere brugere på siden har anlagt. Opdatering 21/5: Siden er nu online igen.
Sagen går kort fortalt ud på, at de to brugere på et tidspunkt blev banet fra siden grundet nogle uheldige kommentarer. Efterfølgende krævede de først deres brugerprofil og siden samtlige deres tidligere kommentarer slettet fra siden. Det ville Macbays ansvarlige, RBY, ikke efterkomme, hvorfor sagen blev indbragt ved datatilsynet.
På Datatilsynets hjemmeside, kan man ikke finde en afgørelse, men noget tyder altså på, at klager har fået medhold, og at Macbay har taget den konsekvnes at lukke for siden. Datatilsynet har næppe krævet siden lukket, men der kan have været principielle eller tekniske grunde til, at Macbay ikke har villet "nøjes" med at slette brugerprofilen/kommentaterne.
Fanger bordet når man ytrer sig - eller har man en livline?
Sagen rejser nogle principelle spørgsmål, som også er relevante for iMacguide og søstersiderne. Det vigtigste er, om det man ytrer på nettet er bindende eller ej. Skriver man et læserbrev i avisen er der ingen tvivl om, at så fanger bordet. Man kan ikke bagefter bede avisen om at fjerne ens navn eller læserbrevet fra aviserne. Har man skrevet noget, må man stå ved det. Man kan altså ikke svine Dansk Supermarked til i et læserbrev, og så bede få det trukket tilbage, fordi man pludselig søger en chefstilling i Føtex.
Noget tyder på, at der gælder andre regler på nettet. Ønsker man sit brugernavn anonymiseret/slettet og sine indlæg fjernet, har man ret til det. Man kan altid diskutere den enkelte brugers rettigheder, men man skal også tænke på, at man risikerer, at ødelægge det for alle de andre.
Et læserbrev er en ting, ofte en enkeltstående skrivelse, mens en debat på nettet er en del af en kontekst. Fjerner man dele af konteksten, falder det hele sammen som et korthus og bliver ubrugeligt. Folks kommentarer vil stå malplacerede, hvis det indlæg de svarer på er blevet slettet. Det hele vil ganske enkelt blive ulæseligt. En stor del af den energi og tid, som de andre deltagere har lagt i en debat, vil være spildt. Fremover vil man derfor gå ind i en debat med den risiko, at man risikerer at det hele bliver slettet, fordi en af de andre debattører ikke vil stå ved sine holdninger.
Er det urimeligt at forvente, at hvis man helt frivilligt ønsker at ytre sig, at man lige overvejer om det man siger, er noget man rent faktisk vil lægge navn og ansigt til?
Som en krølle på halen hører det med til historien, at den pågældende bruger, der nu har fået lukket Macbay, på sin hjemmesider gør opmærksom på, at han selv er i gang med at stable et Mac-community på benene.
Scroll ned for at se kommentarer
Kan man ikke stå ved det man siger, skal man holde sin kæft! Slut.
Datatilsynet har nogle gode og rimelige pointer omkring sagen.
http://www.datatilsynet.dk/afgoerelser/seneste-afgoerelser/artikel/sletning-af-profil-og-indlaeg-paa-et-debatforum/
Gotskov: Delvist enig. men udfra hvad jeg kan læse mig frem til på de vedhæftet links og det der er skrevet på andre fora om dette, så har RBY været en røv af dimensioner, og så når han genfortæller dette, så det er alle andres fejl, og andre slikker røv på RBY osv. osv. osv.
Når det så er sagt, syntes stadig det skal være muligt at få slettet sine indlæg osv, for det har intet at gøre med at man ikke står ved det man har sagt eller gjort.
Ud fra den behandling som RBY har givet klager og andre bruger, syntes jeg det er fair behandling han fået, og sagens aspekter har været vendt og drejet og set fra flere vinkler.
At RBY bliver pige sur og lukker macbay well det er jo hans sag, fordi ud fra det cms system der blev brugt er det relativt nemt at få slettet indlæg, navne og henvisninger til.
Han er vel blevet pige sur som andre blive når nogen vil bestemme over en....!
Mon ikke den kegle, fik dem lukket, af den grund han ville etablere sin egen mac side?
finder jeg navnet på den side. ville jeg sku lave samme nummer, og få alle mine venner til det samme..
Hvis datatilsynet giver klager medhold, kan vi vel forvente at en masse af Helle Thornings Smith og andre politikeres kommentarer i pressen skal ændre til anonyme udtalelser?
Så nul, hvis man skriver noget i et forum, må man forvente at det bliver hængende. Man kan ikke ændre historien og ens fortid har det med at bide en i den bagerste. Så man skal tænke før man taler, også på nettet.
Helt enig med Gotskov.
Hvis man skriver noget, må man også være klar til at stå ved det, ellers burde man ikke have skrevet det i første omgang.
Som du siger er det svært at trække aviser tilbage, og det er risikoen ved at udtale sig til tabloid pressen.
Og det sætter jo bare krav til diverse fora at have styr på deres bruger betingelser. så det tror jeg ikke at vi ser en masse af. det ville da være det samme som hvis foretningsdrivende ikke havde styr på deres ansættelses kontrakter ville der også være det ene søgsmål efter det andet.
så vil man have sine ting slettet, og at ejer af et debat fora ikke har styr på betingelserne er det mere end fair at få det fjernet.
Og lige i denne sag her, har det intet med at man ikkekan stå ved det man har skrevet, man øsnker bare ikke at støtte opomkring det RBY´s side. Og det kan jeg for så vidt godt forstå at de ikke gider oven på den behnalding man har fået fra vedkommen....!
Men generalt vil det kræve at ejer laver nogle brugerbetingelser der er efter loven og der ikke kan drages nogle tvivlende spørgsmål, så det bliver nok ikke så slemt.... så lad os nu se...
Det er jo helt hen i skoven det der, - jeg er enig med jer tænkt før man taler, man forvente at indlæg på fora m.v. vil blive stående til den pågældende side lukkes.
Martin (ejer af iPhoneguide) er rent interesse spørgsmål?
- Hvordan ville du behandle sådan en henvendelse fra en bruger, ville du efterkomme ønsket om sletning eller anonymisering eller ville du trække den helt ud til Datatilsynet og evt. påbud :-)
Jeg er enig med Mathias i denne sag! Hvis der ikke står noget i betingelserne, og jeg var blevet behandlet sådan, skulle mine indlæg også slettes!
Clausen, det kan du glemme alt om. Står der ikke noget, giver det dig ikke krav på noget som helst. Der er ingen der har tvunget dig til at skrive noget nogen steder, så det eneste tidspunkt du kan kræve noget fjernet, er hvis der står i betingelserne at det "tilbydes". Ellers må man stå ved det.