Om få timer starter salget af den nye iPad i Danmark. Der er en del butikker hos blandt andet Fona og Elgiganten, der holder ekstraordinært åben fra midnat, og ellers åbner diverse netbutikker også for salget.

I kommentarerne herunder er alle velkomne til at skrive deres erfaringer, oplevelser fra køerne rundt omkring og så videre. Kom også gerne med statusopdateringer fra de forskellige butikker, så folk evt. ved, hvor der er ledige iPads at få.

Der kan være lidt forsinkelse på visningen af kommentarer i dag, når man har skrevet. Hav lidt tålmodighed, de skal nok dukke op.