Da iPhonen og iPaden blev lanceret, ændrede det vores måde at bruge medierne på. Nu kunne det pludselig ske på farten. Med et var en af avisernes fordele - det at den kan læses i toget og på farten - pludselig forsvundet. Avissalget er derfor faldet stødt de senere år. Flere og flere udbydere har nu netaviser som man kan købe sig adgang til, og ofte får man endda langt mere indhold og flere nyheder end man gør i sin papiravis.

Men hvad er det så der gør, at det efterhånden næsten retro-agtige medie, papiravisen, fortsat produceres?

Reklamer betaler gildet

Det drejer sig om reklamer. Reklamer er alle vegne. De er overalt på telefonen, hvad end du spiller Candy Crush eller sidder og scroller ned ad Instagram, så er der reklamer. Det er reklamer der betaler for indholdet. For 10 år siden hang reklamerne ved busstoppesteder eller stod som skilte og gadeskilte foran kiosker, men langsomt er udviklingen gået i en anden retning. Der er stadig reklameskilte på s-togstationerne og gadeskiltet med dagens avis står stadig foran supermarkedet. Men i takt med at reklamerne er begyndt at være dominerende på nettet, er det samme sket i lokalavisen, der har ændret sig. De har erstattet mange af de skilte der før var i gadebilledet, og er blevet én stor reklamesøjle. En slags trykt pendant til online-reklanmer,I gratisaviser køber firmaer hele sider kun til annonceringer af produkter, i lokalaviserne er der sider, udelukkende dedikeret til lokale reklamer, og selv nogle af betalingsaviserne er proppet til randen med reklamer.

Reklamerne rykker over i lokalavisen

Det skyldes at telefonerne og computere har taget en stor del af markedet for reklametryk. Langt de fleste danskere bruger lang tid på de sociale medier, eller færdes på internettet på deres telefon, og derved kan der promoveres og reklameres i langt højere grad, og med langt flere tilskuere, end der kunne med gammeldags skilte og gadeskilte.

De firmaer og butikker, der ikke er store nok til at kunne betale for onlinereklamer eller ikke har forstand på promovering i apps, har måttet flytte deres gamle skilte ind i de mange aviser, for fortsat at blive bemærket, og have en mulighed for at hverve nye kunder. Derfor er der paradoksalt nok kommet flere reklamer i aviserne på trods af online-generationen.

Det kan dog ikke blive ved med at gå. Smartphonen er en fantastisk opfindelse, og den giver meget værdi i vores hverdag, men den betyder også, at der er nogle andre ting vi må give afkald på. Det gælder eksempelvis avisen, som ifølge videnskab dk. er døende, og snart vil stå i glasmontrer på museer, som et stykke kulturhistorie. Alle os der er vokset op med morgenavisen vil nok synes det er lidt trist, for der er ikke noget som en god gammeldags avis.