Ifølge direktøren for TV-selskabet CBS har Apple droppet planerne om at tilbyde en pakke med kanaler til Apple TV. CBS og Apple var igang med at forhandle priser, da Apple ifølge direktøren Les Moonves opfattelse stoppede forhandlingerne fordi Apple ikke kunne få priserne på de enkelte kanaler til at gå op med en samlet pakke til $35. Andre kilder bekræfter dette.

Der har været rygter om at Apple arbejdede på at tilbyde en pakke med TV-stationer til Apple TV i et par år. Oprindeligt skulle den være lanceret sammen med den nye Apple TV 4, men det blev udskudt. Så sent som i går var der rygter om, at Apple ville lancere tjenesten til foråret sammen med Apple TV 5. Men nu tyder alt altså på, at Apple dropper ideen - eller i hvert fald har sat den på standby. Det udelukker dog ikke, at Apple kunne tænkes at have skiftet fokus til en anden måde at levere TV på en som pakkeløsning.

Scroll ned for at se kommentarer