Tim Cook, Apples topchef, er blevet interviewet på Technology and Internet-konferencen afholdt af Goldman Sachs i går. Her kom Cook blandt andet ind på rygterne om at Apple arbejder på en stor iPhone, skriver Macworld.

"Jeg vil ikke komme ind på hvad vi laver, og hvad vi ikke laver, så lad være med at fortolke hvad jeg siger mellem linjerne.", startede Cook, der altså slår fast, at han udtaler sig helt generelt.

"Lad mig gå tilbage og sammenligne med PC-industrien et øjeblik. I PC-industrine var der i en årrække to måder som selskaberne konkurrerede på: Specifikation og priser. Derfor sagde folk ting som 'Jeg har den største harddisk' eller 'Jeg har den hurtigste processor'. I kamerabranchen begyndte folk at sige: 'jeg har flest megapixels'.

Men sandheden er, at folk vil have en fantastisk oplevelse, og at de vil have kvalitet. De vil have det der aha-øjeblik hver eneste gang de bruger deres produkt, og det er sjældent en funktion af nogle af disse ting [pris og specifikationer red.]. Disse ting er opfundet at teknologifirmaer, der ikke kan levere den fantastiske oplevelse, og derfor i stedet begynder at tale om specifikationer.

Derefter kom Cook ind på store telefonskærme. Cook mener, at nogle folk er fokuserede på størrelsen alene, men at andre ting er langt vigtigere. Det gælder ting som farvemætningen og lysstyrken.

"Jeg nævner kun disse ting for at sige, at der er mange egenskaber ved en skærm, og at det Apple gør, er at bekymre sig om alle detaljerne. Vi bekymrer os om alle sammen, og vi vil lave de bedste skærme. Og jeg tror at det er det vi gør. Jeg har en fantastisk følelse omkring dette. Jeg vil ikke kommentere på, hvad vi vi lave fremover. Det ødelægger magien, og det vi jeg ikke. Men, som i ved, er kundeoplevelsen meget større end hvad man kan definere med en enkelt simpelt tal."

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.