En af Apples største investorer, Carl Icahn, oplyser på Twitter, at hans investeringsselskab har købt Apple-aktier for yderligere $500 millioner. Dermed er den samlede beholdning oppe på over $3 milliarder svarende til over 16,5 milliarder kroner eller 0,6% af Apples aktier. Icahn kalder investeringen en no brainer til den nuværende pris, som han altså mener er yderst attraktiv.

Icahn begyndte sine opkøb af Apples aktier i august sidste år, og har siden været fortaler for, at Apple bruger sin enorme formue på at opkøbe egne aktier. Dette øger nemlig aktiekursen. Icahn har forslået at Apple køber egne aktier for $50 milliarder, og har bedt om en afstemning på aktionærernes næste møde i februar. Afstemningen er dog kun vejledende. Det er Apples bestyrelse, der afgør spørgsmålet.

Apples "problem" er, at de har en enorm formue, oparbejdet gennem mange års milliardoverskud. I stedet for at pengene bare ligge og samler støv, er det i aktionrernes interesse, at de kommer i arbejde - eller som foreslået bruges til at tilbagekøbe aktier for.