Brugerne er mest tilfredse med Apple Music

Apple Music scorer flest point i tilfredshedsmåling af musiktjenester foretaget af J.D. Power. 4.482 personer der betaler for en musiktjeneste er blevet adspurgt om hvor tilfredse de er på seks områder: Ydelse og pålidelighed, brugervenlighed, pris, indhold, kommunikation og kundeservice.
Apple Music ligger øverst tæt forfulgt af Rhapsody, Pandora og Spotify. Bundskraberne er Amazon Prime og Google Play, der scorer lavest af alle på grund af utilfredshed med indholdet og brugervenligheden.
Blandt de interessante ting viser studiet en sammenhæng mellem om en musiktjeneste er gratis eller koster penge. Folk der betaler for deres musik er mere tilfredse end dem der får det gratis. Eller måske omvendt: Tilfredse kunder vælger et betalingsabonnement. Derudover giver eksklusive musikudgivelser på en bestemt tjeneste en højere tilfredshedsscore.
De seneste tal viser, at Apple Music har 17 millioner betalende brugere.