Allerede dagen efter lanceringen af iPaden begyndte de første "klager" at løbe ind hos Apple. Det handler om at nogle oplever, at iPaden har et lavt WiFi-signal eller intet signal overhovedet, hvor andre enheder, såsom MacBooks og iPhones fint kan få signal.

Det er dog endnu for tidligt at sige, om det er en generelt problem eller bare nogle få uheldige brugere. Når man sælger over 300.000 enheder, vil der naturligvis altid være nogle stykker, der oplever problemer.

Problemet er ikke, som man måske eller kunne tro, at iPadens metalbagside blokerer for signalet. iPadens antenne er nemlig placeret under Apples logoet på bagsiden, som på de nye iMacs. Problemet er bare, at hvor en iMac står frit på et bord, ligger iPad oftest ned, hvilket selvfølgelig blokerer for signalet. Man skulle dog tro, at Apple havde testet at dette ikke var et problem, og at det i stedet er en softwarefejl.

Apple har allerede postet en anvisning på, hvordan man afhjælper problemet. Deres primære anvisning, at man blandt andet skal gå tættere på den trådløse router, er i sig selv ikke rigtigt en brugbar løsning, men alene det at Apple erkender problemet er en god start.