I går fejrede amerikanerne Thanksgiving og i dag er det Black Friday, årets største shopping-dag, hvor julehandlen skydes igang med gode tilbud.

Selvom vi i Danmark ikke fejrer Thanksgiving, har butikkerne taget den efterfølgende shoppingdag til sig. Det kan man mene om hvad man vil, men det er i hvert fald efterhånden blevet en tradition at vi også i Danmark markerer Black Friday med mere eller mindre gode tilbud.

Det gør Apple også - og nu er vi fremme ved pointen. Hos Apple får man i år et gavekort med, når man købet noget. Det vil sige, at man køber varen til fuld pris og får et gavekort med på op til 1.020 kroner uden beregning. Bemærk at det ikke er alle varer, der udløser gavekort. De nye iPhone 12 og de nye M1-baserede Macs gør eksempelvis ikke.

Dise produkter giver gavekort

1.020 kr: 16" MacBook Pro og 21.5" iMac
680 kr: 11" iPad Pro og 12,9" iPad Pro
340 kr: iPhone SE, iPhone XR, iPhone 11
340 kr: iPad mini
340 kr: Apple TV 4K og Apple TV HD
340 kr: Beats-hovedtelefoner
170 kr: AirPods og AirPods Pro
170 kr: Apple Watch Series 3

Gavekortets størrelse er altså afhængigt af, hvad man køber. Tilbuddet gælder i fire dage fra fredag i denne uge til mandag i næste uge.

Se Apples Black Friday-tilbud her: Black Friday shopping event

Scroll ned for at se kommentarer

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos eller studierapporter fordi din Mac går i stykker? Sørg for at få taget backup nu! Onlime giver for en rimelig pris ubegrænset plads i skyen.