Lanceringen af en billig iPad i efteråret har sat skub i salget. I et tablet-marked der ellers er for nedadgående har Apple formået at øge salget med hele 23%. Da Apples nærmeste konkurrenter, Samsung og Huawei, oplever faldende salg, øger Apple sit forspring som den klart mest populære tablet-producent. Apple er nu mere end dobbelt så stor som Samsung på 2. pladsen. Faktisk sælger Apple bedre end de tre nærmeste konkurrenter til sammen

Det er især den nye, billige iPad, som Apple lancerede i septemer, der har sat skub i salget. Ifølge data fra IDC, står den for 65% af Apples salg af iPads, der samlet set nåede 15,9 millioner enheder i seneste kvartal.

Den nye, billige iPad er 7. generation af den klassiske iPad. Dog ikke mere klassisk end at skærmstørrelsen er gået fra 9,7 tommer til nu 10,2 tommer. Derudover er der kommet understøttelse af Apple Pencil og Smart Keyboard. Med andre ord ren rigtig alsidig iPad.

iPad fås til en startpris på 2.999 kroner for Wi-Fi-modellen og 4.099 kroner for Wi-Fi + Cellular-modellen.

Vil du med på vognen, kan iPaden købes hos Apple (link).