På det seneste har der været rygter om at Apple ville droppe jack-stikket i den kommende iPhone - selvom nogle dog også har ment, at det først ville ske næste år.

Nu er der dog lækket et billede, der er indikerer det modsatte. I hvert fald er der dukket et billede op, der påstås at være af indmaden til den kommende iPhone 7. Og på det billede er der et tydeligt hvidt jack-stik (nederst til venstre på billedet til venstre).

Billedets ægthed kan selvfølgelig ikke bekræftes, så i princippet kan der være tale om indmaden til en anden enhed - eller til en prototype, som Apple ikke sender på gaden. Men hvis billedet er ægte, får vi i hvert fald et jack-stik til hovedtelefonerne i iPhone 7.

Billedet stammer fra det kinesiske sociale netværk Weibo, hvor det er blevet uploadet af en anonym bruger.

Hvis Apple alligevel vælger at droppe jack-stikket, har jeg skrevet en artikel om hvilke muligheder der så er: Hvilke muligheder er der hvis Apple dropper jack-stikket

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.