Bare rolig: De mockups vi har set af iPhone 6 er ikke korrekte

Vi har på det seneste et en hel del fysiske mockups af den kommende iPhone 6 i flere størrelser. De har været tynde og med afrundede kanter. Det mest iøjenfaldende har dog været bagsiden, der har været adskilt i tre sektioner med mellemstykker af plastik (som på fotoet ovenfor).
Dise mockups er grundlæggende korrekte og viser den nøjagtige formfaktor, skriver den japanske erhvervsavis Nikkei. De er dog produceret i dårligere materialer og med højere tolerancer i samlingen end Apple ville tillade. Formålet med disse mockups er at være grundlag for produktion af cases, og ikke at give et 100% nøjagtigt udseende. Bare størrelsen er korrekt er producenterne af cases glade.
Disse mockups er dog unøjagtige på to væsentlige punkter. For det første vil skærmens glasset blive afrundet i kanten, så der i praksis til komme en fuldstændig jævn overgang til aluminiumsbagsiden. Derudover vil de omtalte plastikstriber på bagsiden ikke være at finde på den endelige version. Bagsiden vil i stedet se ud stort set som på den nuværende iPhone 5/5s.
Det forventes, at Apple vil lancere to nye iPhones, der er større end de nuværende, en gang til efteråret.