Baggrund: Sådan fungerer anodisering af aluminium
Apple har i årevis brugt anodiseret aluminium og titanium i deres produkter. Lige fra deres computere til iPods. Den første iPhone havde også en bagside af anodiseret aluminium. Siden gik Apple væk fra aluminium i iPhonen, men med iPhone 5 fik det et comeback.
Anodisering blev patenteret i 1923 i Japan, men først anvendt i industrien i stor stil i Tyskland. Det er en iltningsproces, hvor man øger tykkelsen på et metals naturlige rustlag. Nu kalder man det normalt kun rust, hvis der er tale om jern, mens det ved aluminium kaldes aluminiumsoxid, men i princippet er det det samme: En kemisk forbindelse bestående af ilt (oxygen) og metal. Det lyder måske umiddelbart som en dårlig ide at øge "rustlaget" på et metal, men faktisk beskytter aluminiumsoxid metallet effektivt mod korrosion (nedbrydning). En tykkere lag beskytter derfor endnu bedre, og har desuden nogle andre ønskede egenskaber.
Sådan foregår processen
Anodisering af aluminium foregår ved at man først renser emnet. Derefter putter man det ned i en elektrolytisk (strømførende) vandig opløsning, et syrebad, og sætter strøm til (typisk omkring 20V, amperemængden varierer efter metallets overflade). Aluminiumsdelen vil fungere som anode (+), og der vil derfor blive frigivet ilt omkring det, mens der ved anoden (-) bliver frigivet hydrogen. Den frigivne ilt omkring anoden oxiderer langsomt metallet, mens syren i vandbadet ætser metallet. De to processor er afbalanceret så porestrukturen opnås.
Normalt er aluminiums naturlige oxidlag kun nogle få nanometer tykt, men ved anodisering kan det øges til 10-150 nanometer. Dette ekstra lag er fyldt med små mikroskopiske porer (huller), der har den egenskab at de bryder og reflekterer lyset forskelligt alt afhængig af hvor dybe de er. Da et materiales farve afhænger af hvilke bølgelængder af lys det reflekterer, betydet det at man kan ændre metallets farve alene ved at ændre poredybden. Metallet kan altså få en anden farve samtidig med, at det bevarer det metalliske udtryk. Det giver en helt speciel levende farvedybde og glans. Noget der ville være helt umuligt at opnå ved at male metallet.
Typisk vil man samtidig fylde disse porer op med et farvestof, der binder meget effektivt til mikroporernes vægge. Alternativt kan man farve metallet under selve anodiseringsprocessen. Afslutningsvis forsegler man typisk overfladen ved at dyppe det i kogende vand eller med damp.
En ingeniørmæssig bedrift
Resultatet af denne ret imponerende ingeniørmæssige bedrift er et stykke metal med nogle forbedrede egenskaber sammenlignet med den rene vare, som jo slet ikke optræder i naturen, da rent metal hurtigt bliver nedbrudt. Anodisering af aluminium øger som sagt beskyttelsen mod korrosion, med det giver også en betydeligt hårdere overflade end ren aluminium. Derfor er anodiseret aluminium bedre til at modstå ridser end ren aluminium. Det ridser dog stadig forholdsvist nemt sammenliget med eksempelvis rustfrit stål eller glas. Takket være mikroporerne binder anodiseret aluminium bedre til farvestoffer og lim. Processen gør også at overfladen bliver ikke-ledende i forhold til strøm.
En af de få ulemper ved anodisering er, at varmeledningsevnen også bliver mindre og at hårdheden gør det mindre modstandsdygtig overfor vridninger (overfladen er ganske enkelt får hård til at kunne bøje i samme grad som det rene aluminium nedenunder). Det gør at overfladen kan krakelere af termisk stress, hvis den bliver udsat for temperaturer over 80 grader, eller hvis man vrider metallet. Overfladen vil dog ikke falde af, som maling vil gøre, der vil blot opstå mikrorevner i aluminiumsoxiden.
Anodisering bruges overalt
Det er selvfølgelig ikke kun Apple, der benytter sig af anodisering af aluminium. Processen benyttes til et hav af produkter og de fleste støder på anodiseret aluminium i deres hverdag. Går man ind i en butik med friluftsgrej vil man finde masser af vandflasker og karabinhager i anodiseret aluminium. Det bruges ogå til cykeldele, kogegrej og i industrien. Især indeholder flyvemaskiner meget anodiseret aluminium.
Jeg har fundet en video, som meget pædagogisk forklarer processen. Den viser hvordan man ved at øge tykkelsen på oxidlaget kan ændre farven. I videoen bruges titanium, men processen er den samme for aluminium.