Backup: Sådan laver du en ordentlig backup-plan
Vi gemmer en stor del af vores liv på vores Mac. Det er vores personlige fotografier, vores financielle historie, vores minder samt vores film og musik, bare for at nævne nogle stykker. Det er ikke længere en lille ubetydelig ting, hvis data på computeren forsvinder.
Før eller siden kommer den dag, hvor harddisken står af, hvor du glemmer din computer i toget eller hvor kælderen bliver oversvømmet. Det er ikke et spørgsmål om hvis, men om hvornår du mister dine data. Den gode nyhed er, at hvis du er godt forberedt, så er skaden yderst minimal.
Først og fremmest skal man lave en plan for sin sikkerhedskopiering. Hvad skal kopieres, hvor tit og hvordan? Det kalder vi en backup-plan.
Der findes ikke én rigtig måde at lave en backup-plan på. Man kan gøre det på mange måder, og det vigtigste er i virkeligheden bare at få det gjort. Det er dog en god ide at gribe tingene analytisk an.
To lag af sikkerhed sikrer mod både tyve og disknedbrud
En af de største fejl folk gør, når det handlier om sikkerhedskopiering, er at tro, at en lokal backup er nok. Det er det ikke. Derfor er vores backup-plan baseret på to lag af sikkerhed. En lokal backup og en såkaldt offsite backup eller fjernbackup.
Man kan til nød godt nøjes med en fjernbackup, men den lokale backup bør aldrig stå alene, da man kan havne i en situation, hvor begge udgaver af data forsvinder. Det er den største fejl, som folk begår. Man kan have taget lokal backup til en tilsluttet Time Machine i årevis, men den dag tyven kommer og stjæler alt ens udstyr, er det intet værd.
Grundlæggende går det at lave en backup-plan ud på at finde ud af, hvad der skal kopieres, hvordan det skal ske og hvor tit det skal ske. For at kunne gøre det på et ordentligt grundlag, er det vigtigt at kende til mulighederne.
Lokal backup
Først og fremmest bør man lave en lokalbackup af alle sine data, så de befinder sig på to fysisk adskilte diske: Computeren og backupdisken. Den lokale backup skal afhjælpe nedbrud på computeren og sikre en hurtig genskabelse af data. Da data liger på to uafhængige medier, er vi sikret mod nedbrud på det ene, da vi altid kan genskabe data fra det andet. Tager man en decideret klon af data, kan man være oppe at køre igen indenfor 10 minutter efter et totalt nedbrud.
Den lokale backup kan klares på forskellige måder, men uanset hvilken en metode man vælger, skal man have fat i en ekstern harddisk eller et netværksdrev til at lægge sine data på. Man kommer derfor ikke uden om at skulle investere i noget hardware til at starte med.
Data skal selvfølgelig også over på den nye disk. Man kan gøre det manuelt eller man kan klare det automatisk. Jeg vil klart anbefale det sidste, men har man disciplinen, kan det godt fungere at gøre det manuelt. Blot skal man være klar over, at man før eller siden glemmer at få det gjort, eller laver en fejl, så data alligevel ikke er blevet kopieret ordentligt.
Time Machine
Apple har gjort det ekstremt nemt at foretage automatisk lokal backup, så hvorfor ikke bare gøre det på den måde? Via funktionen Time Machine, der er indbygget i macOS, tages der backup hver time til et eksternt tilsluttet drev. Alternativet er at man bruger en tredjeparts løsning. Helt grundlæggende er forskellen, at Apples er nem og hurtig at sætte op, men med et begrænset udvalg af funktioner. Ønsker man således at lave en decideret klon af ens disk, som der kan bootes fra, skal man have fat i et tredjeparts program.
RAID er ikke backup
Man skal være opmærksom på, at en RAID-løsning (hvor flere diske er koblet til den samme controller, og data derfor spejles på to eller flere diske), ikke er backup. Det er den anden alvorlige fejl mange gør, når det handler om backup. RAID sikrer redundans og høj oppetid, da ens data findes i to kopier, og man derfor kan tåle at den ene fejler. Men kommer man til at overskrive sin hovedfagsopgave med nonsens, har man nu to kopier af nonsens. Havde man haft en rigtig sikkerhedskopi, kunne man genskabe sin opgave. Det kan man ikke fra et RAID-setup.
Fjernbackup
Den lokale backup kan ikke stå alene, da den ikke beskytter mod brand, oversvømmelse, lynnedslag eller tyveri, som typisk går ud over både original data og sikkerhedskopien på samme tid. Det sker ikke ret tit, men tit nok til at man bør sikre sig. Vi forsikrer også vores hus mod brand og vores indbo mod tyveri.
Princippet for fjernbackup eller offsite backup er at sørge for at have en kopi af ens data, der fysisk befinder sig uden for ens hjem. Langt nok væk til at en hændelse, der påvirker det ene sted ikke påvirker det andet. Dette er selvsagt en smule mere besværligt end lokal backup på et drev tilsluttet ens computer.
Traditionelt har man til fjernbackup brugt en manuel metode, hvor man kopierede ens data over på en ekstern disk og placerede den væk fra huset. Det kunne være i en bankboks, hos ens forældre eller på ens arbejdsplads. Typisk har man gjort dette en gang om ugen, en gang om måneden eller måske bare efter behov. I mine øjne er det dog for besværligt til at fungere i praksis. Før eller siden glemmer man at få taget backup, laver en fejl, eller glemmer at få gemt backuppen af vejen uden for huset. Eller også finder man bare ud af, at en backup hver halve år ikke er tilstrækkeligt.
Fjernbackup bør ske automatisk
Sikkerheden bør ikke være afhængig af en fysisk transport af en disk, da for mange ting kan gå galt. Dataoverførslen mellem hjemmet og det sikre sted, bør i stedet ske over nettet. Så kan man i og for sig sagtenes købe en disk og stille den på arbejdspladsen eller hos ens forældre.
Der er dog et par ting man skal være klar over. For at den automatiske funktionalitet skal virke, kræver det, at man har kontrol over forholdende hvor ens fjernbackup er lokaliseret. Det nytter eksempelvis ikke noget, at man har sat et system op, der hver nat klokken 2 tager backup til en disk placeret hos ens forældre, hvis de har lukket deres system ned klokken 20. Eller at ens ven er taget på ferie i to uger, så man ikke kan tage backup eller gendanne sine data. Man skal altså have 100% styr på systemet i begge ender. Det har man sjældent i praksis, og vi ved alle, at tingene har det med at gå ned, når vi har aller mest brug for at de er oppe. Inden man vælger løsningen med fjernbackup til familie eller venner, bør man derfor tænke sig grundigt om. Er systemet robust nok i den anden ende? Ofte er svaret nej.
Husk at når det handler om backup, er "næsten godt nok" ikke godt nok. Alt skal fungere 100% hele tiden.
Online backup er et godt valg
Min anbefaling er at man i stedet vender sig mod markedet for sikkerhedskopiering til skyen. Princippet er det samme, som hvis man selv står for det. Ens data kopieres automatisk via nettet til en disk placeret uden for hjemmet. I stedet for hos ens familie eller venner, er disken bare placeret i et datacenter, det vi kalder skyen. Her har man heller ikke 100% kontrol over forholdene, men oppetiden og robustheden af systemet er med garanti højere end hvad man selv kan præstere. En anden fordel er at man ikke skal ud og investere i ekstra hardware. I stedet betaler man typisk en månedligt beløb på 50-100 kroner alt efter hvor meget plads, man har brug for.
Der findes en hel del forskellige løsninger til online backup. Du kan læse vores test her: Backup: Test af online backup til Mac
Online synkronisering
Selvom kombinationen af en lokal backup og en fjernbackup er sikkerhed nok, kan man med fordel supplere med yderligere et lag. Ved at synkronisere et udvalg af sine data med en onlinetjeneste som Dropbox eller Sugersync opnår man to fordele. For det første får man en ekstra kopi af sine data, som man endda kan arbejde videre på fra en anden computer, hvis uheldet er ude. For det andet, så sikrer synkroniseringen, at sikkerhedskopien er mere frisk end flere af de andre løsninger. Time Machine tager backup på timebasis, så hvis uheldet er ude mister man op til en times arbejde. Det overlever man nok, men når nu det er så nemt at sætte eksempelvis Dropbox op, hvorfor så ikke gøre det som en del af sin backup-plan? Det koster ikke noget, og det hele kører automatisk. Ved et nedbrud vil man således kun miste data, der er skrevet inden for de sidste par minutter.
Specielt hvis man er megt væk hjemmefra, og derfor ikke kan tage lokal backup, er det en god ide med automatisk synkronisering til Dropbox.
Dropbox kommer som standard med 2 GB lagerplads (kan med lidt arbejde udvides til over 20GB gratis), og det er rigeligt til denne opgave. Opsætningen har vi tidligere skrevet om: Dropbox: Fuldblods synkronisering og backupsystem i skyen
Min egen backup-plan
Nu har jeg gennemgået nogle af de ting, man bør have med i tankerne, når man skal lave sin backup-plan. Som inspiration er her min egen plan, som den ser ud i øjeblikket. Mit setup består af en MacBook med systemfiler og mine dokumenter samt en NAS som indeholder musik, film og diverse småting.
- Indholdet på MacBook sikkerhedskopieres til en ekstern disk en gang i timen.
- Indholdet på MacBook og medieserver sikkerhedskopieres med online backup til skyen kontinuerligt.
- Indholdet i min Dokument-mappe på MacBook synkroniseres med Dropbox i noget nær realtid.
Sådan kommer du videre
Brug informationerne i denne artikel til at lave din egen strategi. Find ud af hvad du vil kopiere, og hvordan du vil gøre det. Husk at du skal have både en lokal backup og en fjernbackup.
Ideelt set skal backup ske helt automatisk, så man ikke pludselig står i en situation, hvor man savner data, fordi man har glemt at tage backup.
Hvordan man så skal gribe tingene an i praksis, kan du læse mere om i de andre artikler om backup. Jeg kommer med gode råd til valg af online-backup, tester udbydere af online-backup og programmer til lokal backup, hvordan man tager backup på farten. Vi kommer også ind på hvilken hardware man skal købe og meget, meget mere.
Artiklen er opdateret i september 2021.