
Apples planer for udruldningen af Apple Pay i Australien ser ud til ikke at gå så godt. Det skriver www.smh.com.au.
De lokale banker mener at Apples krav om at få 0,15% (svarende til 15 øre per 100 kr) er for højt, da bankerne i Australien ikke tager så stort et gebyr per transkation som eksempelvis USA. I USA koster det typisk 1% at betale med kreditkort, mens det i Australien ligger omkring det halve. Ergo vil Apples andel af det samlede beløb alt andet lige være større i Australien, hvilket bankerne ikke er med på. Derudover mener bankerne, at Apple skal bidrage til investeringen i selve infrastrukturen.
Det forventes dog, at Apple Pay blive lanceret i landet, med med en mindre bank til at starte med.
I øjeblikket er Apple Pay i brug i USA og Storbritanien. Canada skulle komme senere på året og Kina skulle følge efter næste år. Det vides ikke om eller hvornår Apple Pay kommer til Danmark.
Scroll ned for at se kommentarer
Lidt pudsigt at høre bankerne klage over høje gebyrer. ;-)
Og et meget godt eksempel på, at bankerne ikke er interesseret i kundernes bedste, men kun hvad der er godt for dem selv på kort sigt.
Det er vel subjektivt, hvad der er kundernes bedste?
Er selv stor Apple fan. Men Apple gør det vel for at gøre flere og flere afhængige af deres produkter, så de tjener flere penge, ellers ville de vel gøre det gebyrfrit (og så ville der alligevel være en chance for at folk købte deres produkter, fordi det er en nem betalingsform).
Samtidig så skal det gebyr Apple kræver vel lægges oveni bankernes gebyrer (bankerne går vel ikke ned i pris), og er det til kundernes bedste. Jeg tror det næppe.
Men enige i at det er pudsigt at høre bankerne klage over høje gebyrer.
Ja og er det ikke nok for Apple at folk bruger deres produkt, Apple burde tænke ligesom med gyngerne og karusellen, det kan godt være at vi ikke tjener på transaktioner, men så bruger folk vores produkt, og så tænker folk at iPhone er smart
@Bent Hansen
Ja, det mener jeg.
For det er nu engang den måde man tjener flest penge: Ved at have øje for kundernes behov. Her har Apple traditionelt været gode til at ramme rigtigt.
Det mener jeg ikke er bankernes stærke side. De opfører sig som om de har monopol, og tror derfor de ikke behøver være innovative og servicemindede. Jeg kan også nævne TDC. Vi så det også med KODA, der længe blokerede for iTunes Match, og plade- og filmbranchen der generelt set ikke er fulgt med kundernes ønsker. Det er der så andre der er.
Men selvfølgelig handler det i sidste ende om at tjene penge, det er klart. Jeg tror bare på, at man tjener mere ved at være fremme i skoene frem for at sætte sig i hjørnet og modarbejde sine egne kunders ønsker.
@neonors
Apples gebyr går fra bankens gebyr, det bliver altså ikke dyrere for kunden. Det bankerne betaler Apple for er en nemt, sikker og hurtig betalingsform - og for at være med i front. Så længe alle banker er enige om at droppe Apple Pay, klarer den den ok. Men er der en enkelt bank, der hopper med på vognen, har de en konkurrencefordel og resten bliver nødt til også at komme med.