Arbejder Apple på at lancere et smart ur?

Ifølge en kinesisk hjemmeside arbejder Apple og Intel på at lancere et iWatch, Et ur med indbygget BlueTooth. Uret vil få en skærm på 1,5 tommer, hvilket svaret ret nøje til skærmstørrelsen på 6. generation iPod nano.
Ud over skærmstørrelsen, samt oplysningen om at uret vil blive lanceret i første halvdel af 2013, er det ret sparsomt med oplysningerne. Uret vil dog givetvis få Siri-integration.
Der er i det hele taget stor fokus på smarte ure, der kan tale sammen med resten af vores elektroniske enheder - i dette tilfælde eksempelvis iPhonen. Sony har lanceret et ligende ur kaldet SmartWatch, der kan kommunikere med Android-enheder. Et af de mest bemærkelsesværdige er Pebble, der sidste år indsamlede omkring 60 millioner kroner på Kickstarter - dog uden at uret endnu er sat i produktion.
Ideen med Pebble er, at det forbindes til ens iPhone via BlueTooth. Man kan så få notifikationer om indgående opkald, der får uret til at vibrere, kalender-notificeringer, samt Facebook og Twitter beskeder, vejroplysninger og meget mere.
Det er givetvis det samme Apple har i tankerne, hvis uret da overhovedet eksisterer. En afstemning her på iPhoneguide har afsløret at kun omkring halvdelen af læserne ret faktisk går med armbåndsur, men måske et mere smart (rent funktionelt) et af slagsen kan lave om på det.