En velstyret konference er som regel også en god konference, og der findes en hel række apps, der gør det lettere at få de vigtige informationer ud til gæsterne.
 
Uanset hvilken type konference en virksomhed afholder, så ligger der et vist pres på begivenheden. For en succesfuld konference kan for mange virksomheder gøre en mærkbar økonomisk forskel på bundlinjen. Derfor er det umådeligt vigtigt at sikre sig, at gæster på konference husker arrangementet som positivt. Det er én ting at booke lokaler til konference, men det er noget helt andet at få mødelokalerne på konferencen til at summe af diskussioner og entusiasme. For hvis der ikke er styr på detaljerne, så hjælper det ikke noget, at man har et fantastisk program. Derfor er der flere og flere som benytter sig af apps til at styre konferencen.

Konferencearrangør bruger apps til det praktiske

Hos konference- og eventarrangør Mogensdahl.dk, er man vant til at arrangere store og små konferencer i København og resten af landet. De sørger for store eller små eventlokaler, og så er det op til kunderne at sammensætte et program, der giver en spændende konference. Og her er der sket en udvikling, når det gælder om at planlægge og gennemføre konferencer. For flere og flere dropper helt at sende informationer om program, lokalitet, workshops og så videre på papir eller mail. I stedet bliver informationerne sendt ud til deltagerne via apps som Agendapp.dk eller eventbuizz.com. Det giver helt nye muligheder, når der for eksempel opstår pludselige ændringer i programmet for eksempel i form af nye talere eller ændringer i forhold til lokaler. Her kan man via apps sørge for, at alle deltagerne får de relevante meddelelser med det samme via deres mobil eller tablet. Og, hvis ændringerne for eksempel kun drejer sig om deltagerne i en enkelt workshop, så behøver man ikke længere panisk jagte enkelte mødedeltagere for at give dem besked. I stedet for sender man en besked, der automatisk bliver leveret til præcis de deltagere, der har meldt sig til de relevante workshops i de relevante mødelokaler.  
 

Følg op på konferencen

Det giver også efterfølgende en fordel, at alle informationerne omkring konferencen bliver styret via en app. Det gør det nemlig nemt at følge op på konferencen bagefter. Her kan man hurtigt lave og gennemføre målrettede undersøgelser blandt brugerne. De forskellige apps holder styr på, hvilke events de enkelte gæster har deltaget i, så man kan stille relevante spørgsmål. Deltagerne kan også bruge de forskellige apps konstruktivt og fremadrettet. De kan nemlig få et overblik over de konferencer, de har deltaget i. De kan se alt fra det overordnede program og talere til de diskussioner og workshops de har været med til. På den måde vil de altid have hurtig adgang til informationer og netværk. Dermed bliver konferencen også brugbar og vigtig for dem, og det vil selvfølgelig også sætte arrangøren i et positivt lys. Her er nævnt to apps, men der findes mange forskellige apps til både iPhone og Android, så der er ingen grund til at køre konferencer på gammeldags maner længere.  

Scroll ned for at se kommentarer

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.