Apples Worldwide Developers Conference starter virtuelt den 22. juni

Apple meddeler, at den årlige Worldwide Developers Conference, der i år foregår virtuelt, starter den 22. juni. Det sker i Apple Developer-appen og på Apple Developer-websitet. Udviklere opfordres derfor til at downloade Apple Developer-appen, hvor yderligere oplysninger om WWDC20-programmet – herunder oplysninger om åbningspræsentationen, tidspunkter for sessioner og praktiske enheder m.m. – annonceres i juni. Oplysningerne kan også ses på Apple Developer-websitet og fås pr. mail.
Konferencen starter traditionelt med at Apple laver en åbningspræsentation, hvori årets nye styresystemer - og eventuel ny hardware - præsenteres. I år er der rygter om et helt nyt produkt kalder AirTags samt flere andre spændende ting.
Det er 31. gang der afholdes WWDC og årets konference bliver den hidtil største, da samtlige Apples 23 millioner registrerede udviklere har mulighed for at deltage.
"WWDC20 bliver vores hidtil største, hvor det globale udviklerfællesskab på mere end 23 millioner kan lære om fremtiden for Apples platforme i en uge i juni på en måde, vi aldrig har prøvet før", udtaler Phil Schiller, Apples Senior Vice President for Worldwide Marketing. "Vi glæder os til at mødes online i juni med det globale udviklerfællesskab og fortælle dem om alle de nye værktøjer, som vi har arbejdet på, for at hjælpe dem med at udvikle endnu mere utrolige apps og tjenester. Vi ser frem til at komme med flere oplysninger om WWDC20, når vi nærmer os den spændende event."
Alle udviklere kan deltage gratis.