CNET skriver, at det forventes, at Apple vil tage penge for deres skybaserede musiktjeneste, der skulle være lige på trapperne. Prisen skulle være omkring $20 om året. Der vil dog formodentligt være en gratis prøveperiode, som der lige nu er for MobileMe.

Da vi ikke ved noget om, hvad Apples nye service indeholder eller byder på, er det selvfølgelig også umuligt at vurdere om det er rimeligt eller ej, at det kommer til at koste penge. Hvis der er en decideret musikstream af musik fra iTunes på abonnementsbasis er det selvfølgelig forventeligt, at det bliver en betalingstjeneste.

At Apple vil opkræve penge, hvoraf en del nok går videre til pladeselskaberne, forklarer også, hvorfor Apple pludselig har kunnet få aftaler i hus. Apple har forhandlet med de store amerikanske pladeselskaber i månedsvis uden at kunne få en aftale på plads. Måske er det så endt med, at de vil have et vist beløb, som Apple så har accepteret og videresender til kunderne.

Apple er ikke den eneste, der går med planer om en skybaseret musikservice. I sidste måned lancerede Amazon en lignende tjeneste - uden at have nogen aftaler på plads, og Google arbejder også på sagen, selvom de seneste meldinger er, at forhandlingerne her er kørt helt fast. Igen kunne man formode, at det er økonomi, der skiller parterne.

Scroll ned for at se kommentarer

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.