GT Advanced Technologies, der er Apples partner indenfor safirproduktion, er gået i betalingsstandsning i et forsøg på at reorganisere virksomheden. De forsikrer dog om, at de fortsætter forretningen, og at de vil være i stand til at svare deres forpligtelser.

Af en pressemeddelelse fremgår det, at GT Advanced Technologies har $85 millioner i kontanter, og at de er ved at rejse yderligere penge, således at de har til den daglige drift såsom lønninger og forfaldne regninger.

"Dagens anmodning om betalingsstandsning betyder ikke, at vi stopper forretningen. Tværtimod giver det os mulighed for at forsætte med forøget styrke", udtaler direktøren for GT Advanced Technologies, Tom Gutierrez. "Vi er overbevist om at genskabelsenprocessen under en betalingsstandsning er den bedste måde at reorganisere og beskytte vores virksomhed på."

GT Advanced Technologies's likviditet har taget et gevaldigt dyk, da de gik fra at sælge produktionsudstyr til safirproduktion til andre, og til at stå for den praktiske del af Apples safirproduktion. Apples betainger har givetvis været betinger af en vis produktion, og er den slået fejl, er det klart, at der mangler penge i kassen.

De præcise omstændigheder omkring betalingsstandsninger er dog ikke klare. Vi ved derfor ikke om det netop er ringe produktion, der er skyld i balladen, eller hvordan det i øvrigt er relateret til Apples beslutning om ikke at benytte safir i iPhone 6, som rygterne ellers på forhånd sagde. Måske er det tværtimod den anden vej rundt; at Apples beslutning om ikke at bruge safir i iPhone 6, der har trukket tæppet væk under GT Advanced Technologies, der som sagt har omstruktureret deres forretning og har satset på én hest, Apple.

Enbetalingsstandsning er ikke den samme som en konkurs. Det er et friviligt og midlertidigt stop for betaling af ens kreditorer i et forsøg på at redde virksomheden inden det går helt galt. En betalingsstandsning siges populært at give en virksomhed “et pusterum”. En periode af tid, hvor det ikke handler om at finde penge til kreditorerne.

Scroll ned for at se kommentarer

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.