Apples nye oplader forkorter ladetiden

Apple har opdateret den medfølgende oplader til iPaden, så man nu kan oplade sin enhed hurtigere.
Sammen med lanceringen af 4. generations iPad, opdaterede Apple den medfølgende oplader. Tidligere kunne den levere 10W, mens den nye kan levere 12W, altså 20% mere.
Det betyder alt andet lige kortere ladetider. Måske ikke helt 20%, men i hvert fald kortere. Apple vil heller ikke komme det nærmere.
"Vi har ikke en præcist procenttal på hvor meget hurtigere den vil lade, men man vil opleve en forøgelse i hastigheden", udtaler en talsmand fra Apple.
Opladeren kan købes i løs vægt i Apple Online Store for 159 kroner (link) og kan også bruges med ældre udgaver af iOS-enhederne.