Ifølge Apples chefdesigner, Jonathan Ive, er det Apples markedsføringsfolk, der har lagt grundstenen til de nye ikoner i iOS 7, skriver The Next Web.

Janathan Ive skulle have inviteret marketingsfolkene ind i hans afdeling og bedt dem udpege farvepaletten og udseende på ikonerne. Derefter tog designfolkene over og gjorde deres arbejde med at få ikonerne til at ligne noget. Ideen har været at få nogle friske øjne på opgaven. Om resultatet så kan kaldes "frisk" kan nok diskuteres, men anderledes er det i hvert fald blevet.

Det noteres også, at ikonerne ikke er et overstået arbejde, og at designet af dem sandsynligvis vil ændre sig markant gennem betaforløbet. Ikon-designet er et af de få steder, hvor iOS 7 har fået kritik. Ganske enkelt fordi det ikke spiller sammen med resten af de designmæssige ændringer.