Den amerikanske forretningsmand og investor Carl Icahn har oplyst på Twitter, at han har købt "en stor portion" aktier i Apple, fordi han mener at Apple er ekstremt undervurderet.

Icahn mener at aktiekursen skal ligge omkring $625. Før Icahns udmelding lå kursen omkring $478, men steg 5% efter udmeldingen til det højeste niveau siden januar. Det har lagt omkring 100 milliarder kroner til Apples markedsværdi. Der er dog stadig langt til rekorden på $705 fra oktober sidste år.

Ifølge Bloomberg har Icahn købt for over $1 milliard Apple-aktier

Carl Icahn er god for omkring $20 milliarder, og han store eller bestemmende aktieposter i en lang række selskaber. Han er kendt for at gå meget aggressivt til værks, når han investerer i nye selskaber. Apples markedsværdi er i øjeblikket omkring $500 milliarder, så selvom Icahns investering er stor, og nok skal give lidt taletid hos Apples topchef Tim Cook, er han langt fra at have bestemmende indflydelse.

Scroll ned for at se kommentarer