Apples markedsværdi har for første gang passeret $660 milliarder. Det er svimlende 4.000 milliarder danske kroner. Den hidtidige rekord blev sat 19. september 2012. Markedsværdien opgøres ved at gange aktiekursen med antallet af aktier.

Apple er med klar afstand verdens mest værdifulde børsnoterede selskab. Siden 2011 har Apple og olieselskabet Exxon skiftevis indtaget førstepladsen. Det seneste år er Apples værdi dog steget markant, mens Exxons omvendt er faldet. Exxon er således i øjeblikket "kun" $400 milliarder værd. Herefter følger Microsoft med $380 millioner og Google med $360 millioner. Først som nummer ni finder man en ikke-amerikansk virksomhed, den schweiziske medicinalvirksomhed Novartis.

Bemærkelsesværdigt var Apple end ikke i top 10 for kun fem år siden.

Til sammenlignen er Danmarks mest værdifulde virksomhed Novo Nordisk, der har en markedsværdi på 556 milliarder kroner - eller godt en syvendedel af Apples.