Den kinesiske erhvervside 21cbh.com hævder at Foxconn, der er Apples samlepartner i Kina, har fremrykket ordren på LCD-paneler fra Sharp. Vel og mærke paneler i TV-størrelse. De kommer ikke nærmere ind på størrelsen, men der er i hvert fald ikke tale om paneler til iOS-enhederne eller Apples computere.

Tidligere skulle Sharp levere panelerne i fjerde kvartal i år, men det er altså nu fremrykket til tredje kvartal. Der er ingen der med sikkerhed kan sige, at panelerne skal bruges i et kommende Apple-fjernsyn, men analytikere med kontakterne i orden, mener at det er tilfældet.

Foxconn og Sharp opførte tidligere i år en fælles fabrik til produktion af LCD-skærme. Den gangs sagde et bestyrelsesmedlem fra Foxconn, at de var "ved at gøre sig klar til at producere Apples iTV".