Apples fjernsyn er gået i masseproduktion

En af de mest ivrige fortalere for at Apple vil lancere et fjernsyn er analytikeren Peter Misek fra Jeffries & Co. Han gennem længere tid holdt gryden i kog, og har vi sine mange kontakter i Asien, først og fremmest været manden, der bragte nye informationer.
Miseks seneste oplysninger er, at Apples fjernsyn nu er gået i egentlig masseproduktion, skriver Forbes. Oplysningerne stammer fra Sharp, Hon Hai og andre producenter af komponenter til fjernsyn. Hvis disse oplysninger er korrekte, så er en regulær lancering meget nært forestående - formodentlig inden for nogle måneder.
Misek regner med at Apple vil kunne sælge 2 millioner enheder i fjerde kvartal til en gennemsnitspris på $1.250. Det er stort set samme pris, som Apple tager for den billigste iMac ($1.199), der i Danmark koster 8.999 kr. Det er betydeligt billigere, end hvad rygterne ellers har peget på. Han noterer dog også den mulighed, at lanceringen bliver trukket til starten af næste år, hvis Apple vælger at fokusere mere på den iPad mini, som rygterne også taler om. Årsagen til at Apples førsteprioritet er Mini'en er, at konkurrencen der er større, mens der for et smart fjernsyns vedkommende ikke forventes regulære konkurrenter det næste års tid.
Misek forventer, at salget af fjernsynet vil foregå i samarbejde med partnere som AT&T eller Verizon. Rationalet i dette er ikke umiddelbart nemt at forstå, men det tyder på, at det skal sælges med en eller anden form for abonnement.