Da Apple tidligere på ugen fremlagde kvartalsregnskab, blev salgstallet for Apple Watch ikke nævnt med et ord. Det skal dog ikke tolkes negativt, da Apple allerede inden lanceringen af uret, havde meddelt, at de ikke ville oplyse særskilte salgstal for Apple Watch, men lade det gå ind i puljen af "andre ting" i regnskabet. Tim Cook nævnte dog, at salget af uret går fantastisk, og at det overstiger Apples forventninger,

En ny undersøgelse fra analysevirksomheden Strategy Analytics viser dog, at Apple Watch har sat sig fulstændigt på markedet for smarture. Ifølge dem har Apple solgt 4 millioner ure i seneste kvartal. Det er gået hårdt ud over Samsung, der har fået halveret salget siden sidste år, og kun sælger en tiendedel af hvad Apple sælger.

Apple Watch har således en markedsandel på 75%, mens Samsung må nøjes med 7,5%.

Apple Watch kan i øjeblikket købes i 19 ande, og yderligere tre (Tyrkiet, Rusland og New Zealand) kommer til 31. juli. Der er stadig ikke meldt en konkret dato ud for Danmark.

Scroll ned for at se kommentarer