Apple Watch kommer med 8GB lagerplads. Det er dog ikke det hele, der er tilgængeligt for brugeren. Musik kan maksimalt fylde 2GB og lokalt gemte billeder maksimal 75MB. Synkroniseringen med iPhonen foregår via den nye Apple Watch-app, der findes på kompatible iPhones.

2GB svarer nogenlude til 400-500 sange - eller færre, hvis kvaliteten og dermed bitraten er højere. 75MB giver plads til over 100 billeder i den rette størrelse til Apple Watch.

Man må forvente at selve styresystemet, lægger beslag på en del lagerplads. Resten vil være tilgængeligt for tredjepartsapps. Hvor meget er ikke oplyst.

De 8GB gælder for samtlige modeller af Apple Watch uanset pris og størrelse.