Der er blevet sat punktum i en flere år gammel retssag mellem Apple og computerproducenten Psystar, skriver cnet. Dommeren opretholder forbuddet mod salg af Psystars Mac-kloner, da dommeren mener, at Psystar overtræder Apples copyright på Mac OS X.

I foråret 2008 begyndte Psystar at sælge Mac-kloner under navnet OpenMac, senere "Open Computer". Psystar købte Apples styresystem på det fri marked, og præinstallerede det på deres egne computere. På den måde, kunne folk købe en billig computer, der kørte Mac OS X ud af kassen.

I Juli samme år sagssøgte Apple Psystar for at krænke Apples licensaftaler til Mac OS X samt for overtrædelse af Apples varemærkerettigheder. I stedet for at lægge sig ned forsøgte Psystar at tage kampen op. Allerede i 2009 fik de dog et permanent forbud mod at sælge deres computere med henvisning til overtrædelse af Apples rettigheder samt overtrædelse af den amerikanske Digital Millennium Copyright Act, der blandt andet giver virksomheder bred mulighed for at beskytte deres rettigheder.

Psystar ankede dog dommen med håb om at få den omstødt af en højere retsinstans. Appeldomstolen er dog altså kommet frem til samme resultat som i 2009, så dermed er punktum sat i sagen.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos eller studierapporter fordi din Mac går i stykker? Sørg for at få taget backup nu! Onlime giver for en rimelig pris ubegrænset plads i skyen.