Apple har planer om at bygge et stort solcelleanlæg i forbindelse med deres kæmpe datacenter i North Carolina, skriver Charlotte Observer. Apple har fået tilladelse til at ændre på terrænet på et stykke land på omkring 70 ha, som Apple ejer umiddelbart over for datacenteret.

Apple har ikke direkte fået tilladelse til at opføre solcelleanlægget, men har i ansøgningen om tilladelse til at ændre på terrænet skrevet, at det sker med henblik på at bygge en solcelleanlæg.

Der er således heller ingen yderligere detaljer omkring effekten på anlægget eller den forventede elproduktion. Verdens største solcelleanlæg er opstillet på 340 ha og har en nominal effekt på 97MW.