I sidste uge skrev vi om, at de europæiske teleselskaber havde fået den vanvittige ide, at der er udbydere af indholdstjenester til mobiltelefoner der er skyld i de høje dataforbrug, og at det derfor er indholdsudbyderne, der skal betale for udbygningen af teleselskabernes infrastruktur (sendenettet).

I forbindelse med nogle nye rygter omkring Apples såkaldte Verizon-iPhone, er der kommet nogle interessant oplysninger frem. MacDailyNews skriver i dag, at denne Verizon-iPhone skulle kunne køre på 4G-nettet (også kaldet LTE). Da LTE-nettet er ualmindeligt dårligt udbygget, vil den dog også kunne virke på Verizons normale CDMA-net. Planen var oprindeligt også, at iPhone 5 skulle komme udelukkende med LTE-understøttelse til sommer, men uret tikker og da teleselskaberne nok heller ikke når at få udbygget LTE til sommer, er Apples chef, Steve Jobs, blevet decideret mopset. Rygterne siger at Apple ligefrem hjælper teleselskaberne med at betale for udruldningen. Ikke fordi Apple mener, at de jævnfør teleselskabernes krav, har pligt til det, men fordi Apple ikke kan lave en ordentligt 4G-telefon, hvis ikke teleselskabrene får fingeren ud og udbygget nettet. Det nytter jo ikke noget, at stå med en iPhone, der kun virker på 4G-nettet til sommer, hvis der slet ikke er et 4G-netværk.

VI har tidligere omtalt at Verizon-iPhonen ville få nogel bedre specifikationer end iPhone 4, men det nævner de nye rygter intet om. Derimod siger de, at Verizon-iPhonen allerede er i produktion og lige frem er på lager i Verizons butikker. De ansatte i teleselskabet har været på salgskurser, hvor der var funktionsdygtige 4G-enheder. Lanceringen skulle ske lige efter jul, som et krav fra Apples hidtil eneste partner i USA, AT&T, der ville have julesalget for sig selv.

I Danmark er de fire store selskaber allerede i gang med udbygningen af LTE-netværket, men der var nok et godt stykke tid før det er udbygget i en grad så man kan bruge det over hele landet. De starter i de store byer og breder det ud der fra. Man må dog håbe, at de lige gør 3G-dækningen færdig også, så folk i yderområderne (der jo betaler samme abonnement som alle andre) også får en rimelig dækning.

Scroll ned for at se kommentarer

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.