I juli købte Apple firmaet AuthenTec for omkring 1 milliard kroner (købet er dog endnu ikke formelt godkendt). AuthenTec er et firma, der producerer sensorer til fingeraftrykslæsning. Det er ikke traditionelle optiske sensorer, men en type der aflæser det levende hudlag, man har under hudens overflade.

En af sensorerne er specifikt beregnet til at blive brugt til godkendelsesformål i forbindelse med mobile elektroniske punge, og sammenholdt med Apples nye App i OS 6, Passbook, har det naturligt ledt tankerne henimod at Apple vi lancere en elektronisk pung på iPhonen.

Det skete som bekendt ikke i iOS 6, men der uden tvivl noget i gære. Ifølge koreanske etnews.com, har AuthenTec nemlig lige meddelt deres eksisterende kunder inklusive Samsung og HP, at de fra næste år ikke længere kan få adgang til selskabets teknologi. AuthenTec har ellers solgt deres teknologi til en bred vifte af producenter af computere og telefoner, men efter Apples overtagelse er teknologien nu alene forbeholdt Apple. Man må derfor formode, at Apple har nogle konkrete planer, da det ellers ikke giver mening at opkøbet et selskab og afbryde selskabets normale forretning, der altså har en værdi på omkring en milliard kroner.

Scroll ned for at se kommentarer

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.