Helt tilbage i sommeren 2017 var der rygter om, at Apple vil byde på rettighederne til at distribuere filmselskabet Metro-Goldwyn-Mayers (MGM) James Bond-film. Det rygte var der ikke hold i. Eller måske var der, og Apple bare ikke bød højest.

Nu spøger James Bond igen. Denne gang er det dog ikke bare rettighederne til at distribuere selve filmene. Nu forhandles der om at købe hele selskabet. MGM er privatejet og vurderes af CNBC, der står bag de nye oplysninger, til at have en værdi af omkring $10 milliarder.

Ideen med en Apple-overtagelse er at få adgang til at distribuere MGM's film. MGM er kendt for film som Mad Max og Hot Tub Time Machine samt flere populære TV-serier som "The Handmaid's Tale". Ved at købe MGH vil Apple kunne booste sin TV-tjeneste, Apple TV+, med en masse indhold.

Ud over Apple nævnes Netflix som interesserede i MGM.