Apple er ved at udvikle nogle trådløse høretelefoner. Det skriver 9to5mac. De skal formodentligt lanceres samtidig med den kommende iPhone 7, der i følge rygterne, vil blive uden det traditionelle jack-stik. Høretelefonerne er helt uden ledninger. Det vil sige, at der heller ikke er en ledning mellem højre og venstre højttaler. Man har ganske enkelt bare en i hvert øre. Nogle kender måske konceptet fra Motorolas Hint, der kan ses på billedet ovenfor, eller fra de meget omtalte Bragi Dash, der efter en del forsinkelse er ved at komme på gaden.

For at de skal kunne anvemdes af flest mulige, forventes det at de kommer i forskellige størrelser. Det forventes også, at høretelefonerne får en indbygget mikrofon, så man kan bruge dem som trådløst headset til at tale i telefon med og til at kommunikere med Siri med. Opladningen sker trådløst, når man lægger de to høretelefoner ned i det medfølgende etui.

Disse nye høretelefoner vil formodentligt ikke følge med som standard til iPhonen, men skal købes særskilt. I stedet vil der følge et sæt med, der skal kobles til iPhonen via Lightning-stikket.

Apple har tidligere registreret navnet "AirPods", så det er formodentligt hvad de nye høretelefoner kommer til at hedde.

AirPods kan nu købes hos Apple for 1.379 kroner (link).

Scroll ned for at se kommentarer

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.