Apple har frigivet en firmwareopdatering (10M359) til hovedtelefonerne Beats Studio Buds. Opdateringen indeholder flere regulære nyheder. Den er altså ikke, som ellers normalt er tilfældet med denne type opdateringer, en opdatering, der bare udbedrer fejl og mangler.

Den største nyhed er at man efter opdateringen vil kunne parre hovedtelefonerne med alle de enheder, der er forbundet med ens iCloud-konto. Det betyder at man på Mac, iPhone, iPad, Apple Watch og Apple TV kan klare parringen med et enkelt tryk. En funktion der ellers kun har været kendt fra visse af Apples egne AirPods. En anden funktion, der også er kendt fra AirPods er, at man nu får information om batteristanden på både hovedtelefoner og opladeetui, hvis man holder etuiet tæt på sin iPhone. Der er også kommet en ny mulighed for at indstille regulering af lydstyrken via fysisk tryk på en af b-knapperne på enhederne.

Du kan ikke selv opdatere dine Beats Studio Buds. Det sker automatisk på et eller andet tidspunkt, når de ligger til opladning i etuiet og har forbindelse til din iPhone eller iPad.

Køb Beats Studio Buds

Beats Studio Buds er et glimrende alternativ til AirPods Pro. Mange af funktionerne er identiske, og selvom Studio Buds har en markant lavere pris (1.190 kroner), får man stadig ting som aktiv støjreduktion og et attraktivt design. Apropos designet, så kommer de uden den lange arm, som kendes fra Apples AirPods. De har heller ikke den krog over øret, som Powerbeats Pro har. Takket være øredutter i tre forskellige størrelser sidder de godt fast i øret. Tilmed kommer de i tre forskellige farver: Rød, sort og hvid med matchende opladeetui.

Køb Beats Studio Buds hos Apple (link).