Apple har frigivet iTunes 11.3, der blandt andet inkluderer forbedringer til iTunes Ekstra, Apples tilbud om ekstra indhold til ting købt i iTunes Store. I den forbindelse oplyser Apple, at Apple TV med opdateringen til 6.2 for et par uger siden endelig har fået understøttelse af iTunes Ekstra. Eller faktisk skulle vi skrive "igen". Den første generation Apple Tv havde nemlig iTunes Ekstra-understøttelse. Det forsvandt bare, da Apple relancerede Apple TV i 2010.

iTunes Ekstra kan blandt anden være billedgallerier, ekstramateriale til film, kommentarspor etc.

Har man købt indhold i iTunes Store, vil man gratis få iTunes Ekstra, hvis filmselskaberne begynder at tilbyde det til de film, man ar købt.

Se Apples side, om iTunes Ekstra, og hvilke film der i øjeblikket tilbyder det her: iTunes Ekstra i iTunes Store