Apple TV software update 5.4 beta 1 byder på nye funktioner
I den seneste betaversion af softwaren til Apple TV, er der blevet plads til et par smånyheder som iTunes Radio og "Conference Room Display"
Apple TV softwareopdatering 5.4 beta 1 har et par nye funktioner, i forhold til den nuværende udgave. Den er understøttelse af iTunes Radio, Apples nye gratis musikservice. I øjeblikket virker den dog kun i USA, så det er ret begrænset, hvad vi får ud af det. Den anden nyhed er en funktion kaldet "Conference Room Display".
Conference Room Display mode er beregnet til eksempelvis mødelokaler, og den gør det muligt at få vist en besked på skærmen om hvordan deltagerne i mødet kan forbinde deres iOS-enhed med Apple TV via AirPlay. Der er også mulighed for en personlig besked og et baggrundsbilledede. Det hele vises så som en slags screensaver.
Derudover er der et par små nye ting som tilpasse undertekster og baggrundsopdatering.