Salget af Apple TV går stadig godt, afslører Apples seneste regnskab. 1,3 millioner enheder blev der langet over disken i årets andet kvartal. Det er en stigning på ufattelige 170% sammenlignet med samme periode sidste år.

Det sidste halve år har Apple solgt 2,7 millioner Apple TV, hvilket er stort set det samme som hele sidste år. Det blegner selvfølgelig, hvis man sammenligner med iPhonen eller iPaden, men nu skal alt jo heller ikke måles imod to af verdens mest populære gadgets. Apple kalder det dog stadig selv en hobby, men noterer også, at de fortsætter med at trække i trådene, for at se hvor det bruger dem hen.

"Vi gør det fordi, vi tror på, at det vil føre os et eller andet sted hen", udtaler Apple i forbindelse med fremlæggelsen af regnskabet. Om det skal opfattes som en slet skjult hentydning til at rigtigt TV fra Apples side, skal være usagt, men man fornemmer at det ligger under overfladen.