
Understøttelse af Family Sharing og iCloud Photo samt en ny Beats-app og fladt design er blandt nyhederne i Apple TV-opdatering.
Apple har frigivet en sodtware-opdatering til Apple TV. Opdateringen indeholder blandt andet nye ikoner med et fladere design ala iOS 7, der er også kommet nye skrifttyper.
Opdateringen giver desuden understøttelse for flere af de funktioner, der kommer med iOS 8 og OS X Yosemite såsom Family Sharing og iCloud Photo.
Sidst men ikke mindst har Apple tilføjet Beats Music, så man kan logge ind med sin Beats-konto og høre musik via Apple TV.
Den nye opdatering kan hentes gratis ved at gå ind under Indstillinger > Generelt > Softwareopdatering. Opdateringen kræver at man har Apple TV 3. generation.
Scroll ned for at se kommentarer
Jeg synes ikke umiddelbart at jeg har fået nogen Beats app. Er det kun amerikanerne der har fået den?
Så blev det sørme også ødelagt. Nu reagerer den så elendigt man skulle tro det var Samsung. Men flot brugerflade.
Efter opdateringen kan jeg ikke længere bruge min fotostream. Jeg skal acceptere de nye betingelser, men den ryger bare tilbage hver gang den prøver at godkende. Er der mon en løsning?
Vi kan heller ikke bruge fotostream efter sidste opdatering på AppleTv, jeg har tjekket for nyeste software, den er ajour, jeg har logget af iCloud og logget på igen, jeg har genstartet AppleTv og jeg har slukket for strømmen og tændt igen uden det hjalp.
Jeg ved ikke om det er et udbredt problem, men måske er det noget for Martin at tage op?
Mvh. Jens T.
Efter de seneste opdateringer på både AppleTV 3 og iPhone 5s, kan jeg ikke længere fra denne telefon få AirPlay til at vise skærmdublering og kun lyd overføres til vort TV.
Med min kones iPhone 5 og iOS 7 der virker det hele.
Er jeg den eneste med dette problem? – eller gør jeg noget forkert?