Apple har konstateret, at visse strømforsyninger solgt med Macs og iOS-enheder i meget få tilfælde kan gå i stykker og medføre risiko for elektrisk stød ved berøring. Derfor tilbagekalder Apple for en sikkerheds skyld frivilligt de pågældende strømforsyninger, og erstatter dem med en ny redesignet udgave gratis.

De berørte strømforsyninger er solgt fra 2003 til 2015. Det er dog ikke alle strømforsyninger i perioden, der er problemer med. Apple har på deres hjemmeside om tilbagekaldelsen, en oversigt over, hvordan man kan se, om man har en af de berørte strømforsyninger.

Det skal du kigge efter

På en berørt strømforsyning vises der 4-5 eller ingen tegn på indersiden af den åbning, hvor den sluttes til Apple-strømforsyningen. Redesignede strømforsyninger (der altså ikke bliver tilbagekaldt) har en områdekode på tre bogstaver i åbningen (EUR, KOR, AUS, ARG eller BRA).

Har man en strømforsyning der skal byttes, kan man enten henvende sig hos en autoriserede Apple-tjenesteudbyder eller klare det via nettet.

Er sket før

Er det noget du synes du har hørt før, så er den god nok. I 2008 tilbagekaldte Apple strømforsyninger solgt sammen med iPhone 3G på det Nord- og Sydamerikanske marked. Under visse omstændigheder kunne de medføre fare for stød fordi benene kunne knække af. Her var der dog tale om den kompakte model uden adaptor, som der er problemer med denne gang.

Apple designede så en ny og sikker strømforsyning og ombyttede de gamle.

Du kan læse mere på Apples hjemmeside: http://www.apple.com/dk/support/ac-wallplug-adapter/