Apples hjemmeside med ledige jobs afslører endnu engang planer om kommende Apple-butikker. Denne gang søger Apple personale til nye butikker i Brasilien og Tyrkiet. Der er tale om alle de stillinger Apple normalt plejer atbesætte deres butikker med. Lige fra butikschef til salgspersonale og teknikere.

Forud for åbningen af den første Apple Store i Skandinavien (Stockholm) afslørede Apples hjemmeside det også. Siden har der været jobopslag til en butik i Malmö, mens København eller Danmark i det hele taget endnu engang må vente. Apples i Skandinavien ledes fra Sverige, og af en svensker, så det er helt naturligt, at fokus ligger der. Man skulle dog tro, at potentialet i Danmark var mindst lige så stort.

Apple har planer om at åbne 30-35 nye butikker i 2013, heraf 75% uden for USA. Apple har butikker i 14 lande.

Scroll ned for at se kommentarer