Apple forsøger i øjeblikket at finde en producent, der kan hjælpe Quanta med at producere 2. generation Apple Watch. Apple har haft følere ude hos Inventec, Wistron og Foxconn Electronics, men alle er noget tilbageholdene. Årsagen er at Quanta, der producerer det nuværeden Apple Watch, har svært ved at tjene nok penge på produktionen, da der er blevet foretaget store investeringer for overhovedet at kunne producere. Eller sagt på en anden måde: Apples forventinger til prisen er lavere end producenterne håber på.

Om der skal lægges andet i det end forhandlingstaktik er tvivlsomt. Apple forhører sig hos nogle producenter for at presse prisen - og producenterne forholder sig afvente for at presse prisen den anden vej.

Ifølge oplysningerne har Apple bestil 4 millioner Apple Watch i årets sidste kvartal, hvilket er noget mindre end oprindeligt planlagt. Årsagen skulle være lavere salg end forventet. Apple har ikke selv offentliggjort salgstal for Apple Watch, men dog udtalt at det går bedre end forventet. Det forventes, at det bliver solgt omkring 10 millioenr Apple Watch i dette kalenderår.

Scroll ned for at se kommentarer