Det går godt for Apple. I sidste uge annoncerede de en rekord-kvartal med 43,7 millioner solgte iPhones. Det er en vækst på 16,8% sammenlignet med samme kvartal sidste år. Af verdens fem største mobilproducenter klarer kun Huawei sig bedre med en vækst på 33,8% - dog fra et lille udgangspunkt. Værst ser det ud for Nokia der falder 18,4%, men også Samsung (-0,3%) og LG (-1,2%) må notere en mindre tilbagegang.

Det er IDC, der har samlet tallene for salget af mobiltelefoner på verdensplan. Af dem fremgår det også, at omkring halvdelen af salget ligger uden for de fem største producenter. I alt blev der solgt 448 millioner telefoner i årets første kvartal.

Apple nærmer sig Nokia - eller Microsoft Mobile, som de nu hedder efter Microsofts overtagelse af Nokias telefon-forretning - og vil måske allerede i næste kvartal have overhalet dem som verdens 2. største telefonproducent efter Samsung.

Kigger man alene på Smartphones har Apple selvfølgelig forlængst overhalet Nokia. Apple er her nummer 2 med 15,5% efter Samsungs 30,2%. Nokia er slet ikke med på listen, da de ikke er blandt verdens fem største smartphoneproducenter.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.