Apple slår nu BlueTooth til, når man opdaterer sin iPhone

Med iOS 7 er Apple begyndt at slå BlueTooth til som standard, når man opdaterer sin enhed. Det vil sige, at man aktivt skal slå den fra, hvor det før var omvendt. Det er en bemærkelsesværdig ændring - omend der er en logisk forklaring, skriver Forbes.
Forklaringen er med stor sandsynlighed, at Apple nye iBeacn-teknologi er baseret på BlueTooth og derfor ikke virker, hvis det er slået fra. Derfor slår Apple det som standard til for at øge funktionaliteten af iPhonen.
Man har ellres slået BlueTooth fra i et misforstået forsøg på at spare på strømmen. Faktum er dog at BlueTooth bruger så lidt strøm (specielt når ikke man bruger det), at det ikke giver mening at slå det fra på den konto. Man slår jo heller ikke Wi-Fi og LTE fra i tide og utide. Den slags skal selvfølgelig bare være tændt hele tiden. Specielt fordi der nu begynder at komme gang i Apples iBeacon-teknologi særligt i USA.
iBeacon er et stykke hardware, der via BlueTooth kan kommunikere med enheder i nærheden. Det kan blandt andet bruges til mikrolokationsbestemmelse iden døre, det vil sige en slags GPS i store bygninger, eller til lokationsbestemte services. Det kunne være adgang til gratis magasiner, tilbud i bestemte butikker etc.
iBeacon er på spring til at blive kæmpe stort - men det kræver selvfølgelig at folk ikke misser muligheden ved at slå deres BleuTooth fra - derfor slår Apple det nu til som standard. Ganske enkelt for at signalere at iBeacons er en væsentlig del af det at have en iPhone.