Apple slår ned på tilbudsvægge

Det er en udbredt praksis i nogle iPhone-spil, at man kan optjene kredit, bonusting etc, ved at installere andre spil eller apps. For eksempel tilbyder et spil som TapDefence, at man kan få adgang til flere tårne, hvis man installere nogle andre gratis apps. Disse såkaldte tilbudsvægge, er Apple nu begyndt at slå ned på.
Årsagen er, at de manipulerer med ranglisterne i App Store og derved skaber et forkert billede at hvilke apps, der er de mest populære. Hvis man udelukkende installerer en app A, fordi den give fordele i en anden app B, men derudover ikke bruger app A til noget, så vil app A have en kunstig høj downloadrate i forhold til brugen af den.
Udbyderne af den slags tjenester bliver betalt af udviklere, for at levere x antal downloads af en given app, og en nem måde at klare det på er er give folk noget for at downloade appen. Da Apple hidtil har baseret deres ranglister på antallet af dowmloads, så har man på den måde kunne manipulere listen, så det så ud som om en given app, var meget populær, hvor de i virkeligheden bare var et udtryk for, at man havde betalt folk for at downloade den.
Det er en overtrædelse af Apples aftale med udviklerne, hvor afsnit 3.10 tydeligt beskriver, at det er forbudt at manipulere eller snyde med hitlisterangeringerne.
Apple er derfor begyndt at afvise apps med tilbudsvægge. Det er endnu uklart hvad der vil ske med de tusindevis at de apps, der allerede er godkendt.
Kilde: MacRumors