Måske har du lige som jeg bemærket, at iPhonen beder om manuelt kodeord meget oftere end tidligere - også selvom Touch ID er slået til. Årsagen er at Apple i det skjulte har ændret på reglerne vedrørende brugen af Touch ID.

Der er nemlig blevet indført en regel, så man skal bruge sit kodeord, hvis ikke iPhonen har været låst op med Touch ID inden for 8 timer og koden ikke har været indtastet indenfor seks dage. Tidligere var det sådan, at koden kun skulle indtastes efter genstart af iPhonen, hvis iPhonen ikke havde været låst op i 48 timer samt i nogle få andre tilfælde.

Apple er lidt kryptiske omkring den ny regel, som de ikke har ønsket at begrunde nærmere. Det formodes dog at være relateret til beskyttelsen af personlige data, hvor man i USA godt kan tvinges til at låse sin iPhone op med ens fingeraftryk, men ikke men ens kodeord.

Ifølge Apple har det været såden siden den første udgave af iOS 9, men det er ganske enkelt ikke rigtigt. Først den sidste uges tid har det været sådan, og ændringen optræder også først i Apples egen sikkerhedsvejledning fra den 12. maj.

Hvad synes du om ændringen? Er det fint at Apple skærper sikkerheden, eller ødelægger det lidt ideen med at man kan låse sin iPhone op via Touch ID?

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.